SHIPMAN 28


Hoveddata:
Længde: 8,86 m. 29 fod
bredde: 2,60 m
Dybdegang. 1.55
Vægte: 2,8 tons (køl% 42)
Mastheadrigget med enkelte sailingshorn og babystag
Shipman 28 er en svensk 29 fods klassebåd tegnet af den kendte svenske bådkonstruktør Olle Enderlein. Hans designprincip var at smukke både sejler godt, hvilket han i tilfældet med Shipman 28 har ramt, da båden har smukke klassiske linjer og er virkelig velsejlende.
Mahalo har byggenr. 4845 og er fra 1977. Båden er således den opdaterede model med alu-lønningsliste, alu-vinduer, forstærket stævn og den særdeles pålidelige Yanmar YS 8 hk motor med fast skrueaksel.
Båden emmer af hygge og har en særdeles god indretning med optimal pladsudnyttelse.
Ved dinetten kan der sidde 4 personer (6 personer hvis der sættes klap på bordet). Der er 2 regulære sovepladser i forkahytten, men der kan også sove 1 voksen og to mindre børn. Salonen indeholder en stor soveplads (næsten halvandenmands) når dinetten omdannes til seng, en stor skipperkøje samt en børnesoveplads (børnesovepladsen kan omdannes til en voksen soveplads, men på bekostning af køleskabet).
Mellem forkahytten og salonen findes på SB side et toilet med dør og på BB side er der et skab med hylder. Der er desuden gode stuvepladser i indvendige kistebænke samt bag ryglæn m.v.
Båden har et stort og rummeligt cockpit, rorpinden er monteret på agterdækket og tager således ikke plads i cockpittet, når man ligger i havn. Der er en meget stor udvendig kistebænk med adgang fra cockpit og agterdæk samt gasbrønd i agterdækket (kan også bruges til sodavand).

Bådmagasinets test
Bådmagasinet har lavet en "brugtbåds test" af Shipman 28. Testen kan findes her